9. september 2021. Kunsten som provokation. Foredrag med Camilla Hinge

Tag med på en spændende og måske personligt udfordrende rejse, når vi søndag den 19. september undersøger, hvilke kunstværker der gennem tiden har virket provokerende. Vi skal se på værker, der bevidst søger provokationen, værker der bruger provokationen som et middel til at skabe fx politisk debat, værker der måske blot vil provokere for
provokationens egen skyld og meget mere. Fokus vil ligge på moderne værker af både danske og udenlandske kunstnere. Kom med på rejsen, og se om nogle af værkerne skulle vække din forargelse!

Camilla Hinge Jensen er kunsthistoriker og har studeret religionshistorie. Hun har holdt flere foredrag i Helgenæs Præstegård, hvor vi har oplevet hende som en engageret og sprudlende formidler.